Mit første stræk og øl hos præsten

2010-05-23T22:18:00.000-07:00

Til morgenbriefingen var jeg heldig at vinde 33. Jeg var meget opsat på at komme ud og flyve stræk, og vejret så da også lovende ud. Vejrudsigten meldte dog om mulighed for en søbrisefront fra øst op ad dagen. Den skulle jeg senere få fornøjelse af.

Christian, Poul og Thomas skrev nogle halvlange opgaver ud, men Thomas mente, at en tur Ferslev-Randers-Ferslev var en passende mundfuld for mig på denne første tur væk fra det trygge luftrum omkring pladsen.

Omkring middagstid stak de andre afsted på deres opaver. Jeg måtte have tre starter, før jeg blev hængende. Jeg var noget sammenbidt efter den tredje start, men et par gode tips fra Jens Bonderup Kjeldsen om skyernes udseende gav bonus. Jeg blev langt mere opmærksom på, hvor skyerne udviklede sig, og de forrevne tjavser, der hang ned her og der, skulle jeg bare holde mig fra.

Som sagt, så gjort. Jeg var airborne kl. 1350, fandt med det samme termik, og fik skruet 33 op i 800 meter, hvilket gav mig mod til at sætte kursen mod Støvring. For to uger siden var netop Støvring det længste, jeg endnu havde været væk fra pladsen, men nu var jeg opsat på at vove lidt mere. Højden var stadig god, så jeg tog et yderligere skridt mod syd. Jeg havde ikke travlt med at kigge på kortet. Skyerne fulgte mere eller mindre den vestlige side af motorvejen, så det gjorde jeg også. Var dog lige en tur inde over Nørlund Skov, som er en del af Rold Skov, hvor jeg lige konsoliderede højden endnu engang. (Billedet er fra OLC).

Støvring lå nu et pænt stykke bagude, så det var bare at fortsætte på opgaven. Jeg var heldig at finde en skygade, så det hjalp jo gevaldigt at kunne flyve lige ud og samtidigt blive løftet eller blot bevare højden. Ved Hobro fandt jeg virkelig god termik, der sendte mig op i 1100 m. Nu var det for alvor blevet interessant. Jeg havde lagt alle tanker om at returnere til Ferslev bag mig, og havde nu fået virkelig blod på tanden.

Lystigt hoppede jeg fra sky til sky og krydsede frem og tilbage over motorvejen, mens jeg langsomt, men sikkert arbejdede mig mod syd, også hjulpet af den nordvestlige vind.

Ved Fårup fulgte jeg jernbanen et stykke og kunne nu se Randers. Hvad jeg også kunne se, var et stort blåt hul i himlen. Søbrisefronten var åbenbart rullet ind til den kronjyske hovedstad. Jeg holdt mig på den vestlige side af motorvejen og lå noget tid og arbejdede mellem 700 og 900 m over et nyere villakvarter i Over Hornbæk. Jeg kunne se broen lidt længere inde end Randers Regnskov, men jeg havde slet ikke højde nok til at nå derind og tilbage igen til skyerne, der lå længere vestpå. Efter nogen tids kamp lå jeg i 900 m, men det var slet ikke nok, specielt ikke, når variometeret bankede ned på 2-3 m synk, så snart jeg forsøgte at krydse motorvejen ved Gudenåen.

Det blev mere og mere blåt omkring mig, og jeg besluttede at droppe vendepunktet og søge ud mod skyerne mod vest. Det stod dog hurtigt klart, at jeg skulle være meget heldig, hvis jeg nåede ud til dem med en sikker højde under bugen. Alt imens højden stille og roligt aftog, begyndte jeg at forberede mig på en udelanding. Ved Øster Bjerregrav dukkede et par tjavser op, og jeg kurvede over en jordmark lige ved kirken i udkanten af byen. Det pippede kun sporadisk fra variometeret, og jeg kunne ikke længere holde højden.

I 600 m havde jeg besluttet mig for en mark, og med alle udelandingsformaninger indprentet havde jeg afsøgt den for hegn, elmaster, indflyvningsforhold, afgrøder, kreaturer og vindretning. Landingsrunden fik jeg disponeret perfekt, og jeg kaldte Thomas i PK og Poul i 00 for at informere dem om udelandingen. Ingen problemer overhovedet, og landingen var lige i skabet. Jeg havde troet, at det var en græsmark, men det viste sig at være korn, som var ungt, grønt og kun lige akkurat kommet op af jorden. Ingen skader på hverken fly eller afgrøder. To timer havde jeg været i luften. (Billedet viser de sidste "krampetrækninger" , inden jeg måtte bide i græsset).

Jeg opsøgte ejendommen, men fandt ingen hjemme, hverken dér eller på de næste tre ejendomme henne ad vejen i retning mod byen. På dette tidspunkt anede jeg ikke, hvor jeg var, men byskiltet afslørede, at jeg var landet ved Øster Bjerregrav. Jeg kaldte Poul på mobilen, og han lovede at sætte et hjemhentningshold sammen så hurtigt som muligt.

Nu skulle jeg blot have tiden til at gå. Vejret var fantastisk. Der var ikke megen vind her i 0 højde, og temperaturen var omkring 22 grader. Min kone og jeg havde for en del tid siden aflagt hendes kollega, Sussi, som bor i byen, et besøg for at se på hendes malerier, en hobby, hun gør en del i. Kollegaens mand, Søren, er byens præst, og jeg kunne huske, hvor præstegården lå. Jeg gik derfor derhen for lige at hilse på, nu hvor jeg i bogstaveligste forstand var kommet dumpende ned fra himlen.

Sussi og Søren er flinke folk. De er meget gæstfrie, og det var måske et ekstra krydderi, at den nye gæst var landet med et svævefly. Jeg blev placeret ved et bord i tilpas skygge, og så kom der ellers den fineste bryg på bordet fra præstens samling af specialøl. Det gør hán nemlig en del i. Han bød på røget (!) øl fra Bamberg, Tiger fra Singapore og en Schwarzbier fra Rügen. Fantastisk smagsoplevelse. Snakken gik og dermed også tiden. Ind tikkede en sms fra Poul om, at hjemhentningsholdet, som bestod af ham og Christian, var ankommet, og præsten tilbød at køre mig ud til marken, hvor 33 stod. Ikke nok med det. Han hjalp også med at demontere flyveren. Herefter sagde vi pænt farvel og satte kursen nordpå.

Det var svært at få armene ned efter den oplevelse. Mit første stræk og min første udelanding. Den dag glemmer jeg ikke, og præsten og hans kone i Øster Bjerregrav gjorde deres for at afrunde dagen på perfekt vis.

Hello World

2010-05-23T14:26:00.000-07:00

Så er min blog i luften. Godt udtryk, egentlig, da indholdet hovedsageligt kommer til at dreje sig om min sport, svæveflyvning.

Jeg, en S-pilot

Mit første stræk og øl hos præsten

Hello World